I kontormiljøer verden over bliver der i dag fokuseret meget på ergonomi, bevægelse og arbejdsstillinger. Det er alt sammen meget godt. Men hvis vore rygge allerede er beskadigede inden vi kommer på arbejdsmarkedet, er det for sent at sætte ind og prøve at afhjælpe problemet. En gammel læresætning, som ikke bliver mindre rigtig af den grund er, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Hermed mener vi, at børn har krav på en skoledag uden unødig risiko for belastning og skader, at have interiør og møbler, som inviterer til bevægelse, aktivitet og fleksibilitet. Herved minimeres nedslidning og dårlig brug af bl.a. børnenes rygge. Kigger man på de menneskelige og økonomiske omkostninger forbundet med bevægeapparatskader, vil det i høj grad være samfundstjenstligt at investere i gode, ergonomiske skolemøbler - det er en investering i sundhed i fremtiden.
Ergomade er en dansk familievirksomhed beliggende i Slovenien. Denne lokation er valgt af både kunde- og produktionsmæssige hensyn. Slovenien er nu fuldgyldigt medlem af EU og der er derfor ingen handelsmæssige hindringer i form af told, kvoter eller øvrige tekniske hindringer.
I Danmark er skolerne underlagt Undervisningsmiljøloven. Ifølge denne har elever og studerende ret til et sundt og godt undervisningsmiljø, - både fysisk, psykisk og æstetisk. Hos Ergomade har vi derfor udviklet en række skolemøbler, som gennem innovation, ergonomi og kvalitet, netop søger at tilfredsstille børns behov for og krav til optimale arbejdsforhold i skolen. Vor filosofi er yderligere at lave skolemøbler af høj kvalitet og lang levetid, men stadig til overkommelige priser. Vi ønsker at give vore kunder værdi for pengene. På de følgende sider kan du få et mere detaljeret indtryk af vores filosofi, sortiment og koncept.